Cafeområdet er klubbens centralnerve. Det er her alle kommer ind, når de kommer i klub for at blive checket ind. Her mødes man altid af en voksen, som står klar til at hjælpe med de behov der kan være i børnegruppen. Det kan være alt fra at guide børn ud i hensigtsmæssige læringsmiljøer og sociale fællesskaber til en personlig samtale om hvad der rører sig i barnets liv. Det er i Cafeen hvor man kan hænge ud med sine venner, spille billard, dart, brætspil, lave lektier eller bare slappe af efter endt skoledag. Der er også her vi serverer vores daglige snacktilbud i baren. Cafeen fungerer som bindeled ud til læringsmiljøerne og sørger for at alle børn bliver gjort bevidst om og får tilbudt deltagelse i klubbens læringsmiljøer, aktiviteter og fællesskaber. Cafeen er ofte også omdrejningspunktet for vores arbejde med at inddrage børnegruppen i klubbens hverdag gennem medansvar, ejerskabsfølelse og tilhørsforhold.